Despotpartizanen
22-10-2007 22:45:25
Sejr i den vigtigste kamp nogensinde i PK’s historie. Det er blevet mig pålagt, at dokumentere hændelser, der gør drenge til mænd og mænd til Partizaner. Hændelser som hin lørdag i Valby muliggjorde, ikke bare den skitserede udvikling, men også sikrede den eftertragtede andenplads i puljen, der som bekendt giver adgang til playoffkampene. Så jeg vil berette om kampen mod Wooloo. Kravet var sejr eller uafgjort. Tabte vi denne kamp ville det, der lignede en sikker 1.plads for et par runder siden, være vekslet med den ubrugelige og ikke-til-at-bære-3.plads. Så motivationen var på plads, ligesom presset på de brede Partizanskuldre også var det. Der var lagt i kakkelovnen! Forstå derfor vores skuffelse da der ingen dommer dukkede op. Coach overtog tjansen efter aftale med den fornuftige anfører for modstanderne, en opgave der skulle vise sig ganske udfordrende. Var der nogen der tænkte på hvordan det plejer at gå, når den slags tilstøder Partizan, så skjulte de det godt eller også glemte de det hurtigt igen. For vi kom ind til kampen med et perfekt spændingsniveau. Balancen på holdet var rigtig god, og så blev der fightet for hele femogtyveøren. En tvivlsom Knogleknuser bed smerterne i sig og startede i forsvaret sammen med Fighteren der skulle prøve kræfter med denne lidt uvante rolle. Wooloo startede stærkt i de første minutter men så begyndte Partizanernes fight og disciplin allerede at æde modstanderne op. Målet blev scoret allerede efter et kvarterstid, af den allestedsnærværende og eminente Neger efter oplæg fra den evigt udfordrende Bomber. Fremragende mål med få spilstationer, op langs kanten som bare skulle trilles ind ved bagerste stolpe. Wooloo gav bestemt ikke op på den foranledning. Men det var Partizanerne der sad på kampen, vandt nærkampene, de løse bolde og kom frem til chancerne. En småskadet angriber ved navn Juncker, kunne ikke holde frustrationerne over, ikke at kunne komme forbi den dynamiske forsvarsduo, ud - og begyndte at blive decideret voldelig og truende. Noget vi kun har oplevet en enkelt gang før i DAI. Han sparkede ud efter Knogleknuseren efter endnu en formidabel aktion fra hans side, og senere greb han fat i halsen på selv samme, ved en frisparkssituation. Knogleknuserens reaktion kan vidst kun betegnes som køligt afvæbnende. Samme kølighed og overblik udviste Coach, da han prompte bad Woolooanføreren om at skifte Juncker ud, selvom han rettelig skulle have haft det røde kort. Meget godt set! For det var et Wooloohold i opløsning i de sidste minutter af kampen, med begge deres ellers så kyniske angribere ude, formåede de slet ikke at lægge pres på den partizanske organisation. Ingen tvivl om hvem der havde fået mest ud af vores lille fællestræning i den foregående uge. Det er selvfølgelig altid nemt at være nævenyttig bagefter, men vi spillede altså en kamp på et forrygende højt niveau – og det var HELE kampen. I jublen og euforien over sejren, skulle Coach selvfølgelig have en lufttur – ikke fordi han havde dømt en upartisk og fremragende kamp, men fordi han er Coach. Og sådan nogle får en lufttur når et hold vinder deres vigtigste kamp nogensinde. |
|
